Fælles Meditation, Bøn og Healing

Vær med til i fællesskab at sende kærlighed og healing til mennesker i verden, som er i nød og i smerte.
Lad os dedikere 45 min ind imellem, vores nærvær og intention til ønsket om fred, medfølelse og et værdigt liv til alle på denne jord.

Vi laver fællesmeditation/fjernhealing online. Det betyder, at du sidder ved din egen computer, telefon eller tablet og sammen med en masse andre mennesker, sender vi kærlighed og healing til mennesker i nød. Du healer samtidig dine egne indre mønstre som handler om offer, bøddel og indre kamp.



Hvordan foregår det? 

Vi mødes online kl. 21.00
Jeg er på fra 15 min før start på eventsiden. Her kan du evt. stille spørgsmål på væggen og ellers bare gøre dig klar.
Vi starter samtidig – præcis på starttidspunktet.
Vi lytter i fællesskab til den guidede meditation. Jeg guider til den blideste musik.
Hele seancen tager ca 45 min.

 


Det er skønt at vi sender penge til nødhjælp, men nogen gange er det måske en måde at retfærdiggøre, at man ikke foretager sig noget men faktisk bidrager til ufreden ved at lukke øjnene i afmagt.

Vi skal IKKE lukke øjnene – vi skal åbne øjnene og vi skal åbne hjertet og forene vores energi og sende vores dybe intention om fred, empati og kærlighede i verden til dem som lider – OG til bødlerne, politikerne, diktatorerne og alle de som er så afstumpede, at de skaber lidelse for andre mennesker.
Det kan de kun gøre, fordi de ikke er i kontakt med deres eget hjerte, deres egen sjæl.
Så der er meget brug for, at vi hæver frekvensen, at vi samlet sender kærlighed til de mennesker og områder i verden, der trænger.
Og til os selv med – for vores smerte over at se hvad der foregår og al den lidelse, kan være med til at lukke vores egne hjerter i afmagt og sorg over, at være tvunget til at deltage i noget så uværdigt og ukærligt.

Lad os sammen se om vi kan få samlet en hel masse mennesker og gøre en forskel.

Når vores hjerter får øjenkontakt,
Pernille Bretton-Meyer