Vil du være med i et forsøg? Nogle af de som er med, vil blive smertefri eller få det væsentligt bedre – det interessante er hvor mange.
Der er 15 pladser og de er gratis.
Læs nederst under: Hvordan foregår det – inden du tilmelder dig.
For år tilbage udviklede jeg en metode til at arbejde med smerter efter at jeg var blevet medicinfri efter at have spist smertestillende medicin 3 gange om dagen i 20 år. Jeg havde brugt 1,5 time på at “fjerne” de fleste smerter og toppen af resten.
Jeg var inden da faldet over noget ret ukendt forskning og havde kombineret denne viden med min egen og derudfra udviklet metoden.
Jeg gav mig selv 1 år til at arbejde med klienter for at få forståelse og erfaring. Det gik over al forventning. Op mod 90 % af alle jeg arbejdede med blev symptomfri eller oplevede meget meget stor bedring.
Jeg ville egentlig have lavet en efteruddannelse for psykoterapeuter og psykologer, men da det ikke er min top prioritet (min mission er at skabe mere bevidsthed og fred i verden) er jeg aldrig kommet til det. Og gør det måske heller ikke.
Ind imellem er der folk der siger til mig, at jeg skal se at få den viden ud til gavn for alle de utroligt mange der har kroniske smerter. Og jeg får et lille stik af dårlig samvittighed – når jeg nu ved og kan….
Men en klog dame sagde til mig engang: bare fordi du KAN er det ikke ensbetydende med at du SKAL…
MEN, i går faldt jeg over en uredigeret og ubrugt guidning som jeg åbenbart lavede engang. Altså en slags forsøg på at omsætte min metode til en optaget guidning. Og derefter fandt jeg af gemmerne frem en optagelse af et foredrag jeg holdt om emnet. Om forskningen og om min egen metode.
Og så tænkte jeg, at HVIS den her metode kan hjælpe nogle mennesker af med deres smerter UDEN at jeg skal sidde overfor dem og uden at jeg skal lægge alt det andet jeg brænder for på hylden, så er det jo fantastisk. Det er da et forsøg værd.
Så jeg vil samle et antal personer med smerter og finde ud af om det kan virke i en grad der kan gøre en forskel.
HVORDAN FOREGÅR DET ?
Så forsøget går ud på at du først svarer på et spørgeskema, for at finde frem til om du lider af det syndrom som min metode virker primært på.
Derefter ser du en optagelse af foredraget og får hele forståelsen for fænomenet og smerternes psykologi, hvad du selv kan gøre etc.
Og så får du min guidning, som du skal bruge dagligt i i uges tid og derefter efter behov men minimum 2 gange om ugen.
Hvis det viser sig at der mangler noget som jeg har (andre guidninger el andre af mine online ting) så får du også adgang til dem.
Du skal ikke betale noget for det, da jeg endnu ikke kan stå inde for om det vil virke via en guidning og hvor meget. Men du betaler med dit commitment til at gøre ovenstående, samt til at give feedback til mig og til sidst komme med en udtalelse (med navn og billede) af processen til brug i evt følgende markedsføring.
Hvis det viser sig, at man faktisk KAN omsætte metoden til et online produkt, så vil det gøre så stor en forskel i mange menneskers liv.
Copyright © 2022 TrueLiving v/Pernille Bretton-Meyer · Møllevej 35 · 5762 Vester Skerninge · Danmark · CVR. 10618231